Dansk
English

"Tænk, hvor meget, I to virtuoser kan lokke ud af de to instrumenter. Hvad skal man dog med mere end cello og bas, spørger jeg mig selv."

– Bendt Viinholt Nielsen, musikforfatter


"I har virkelig jeres egen tone og stil!"

– Esben Tange, redaktør på DR P2


"I am speechless. This is gorgeous music. People need to hear and see you play! Nobody in the US plays and writes music like this!"

– Nick Lloyd, amerikansk violinbygger


Nyt album med musik af Else Marie Pade

"De fleste kender Else Marie Pade som en pioner inden for dansk elektronisk musik. Men under dystre omstændigheder under Anden Verdenskrig skrev Pade også en række humoristiske sange i swing- og slagerstil, som nu er blevet nyfortolket af duoen Dybfølt og sangerinde Kira Martini. Indspilningerne udkommer som digital EP fredag d. 22. marts."

Med en legende og nysgerrig tilgang, har de og sangerinden Kira Martini sat et nutidigt præg på Pades kompositioner, med et skarpt blik for den historiske baggrund. Selve lyden af barakkerne i Frøslevlejren kan derfor også høres på den nye indspilning.

Om os

Fordybelse. At gå i dybden––komme til bunds––dykke ned i noget. Man synes at forbinde dybde med ro, omhu måske ømhed. Sådan kunne man ihvertfald godt beskrive Dybfølt (tidl. LuLo), der med de to dybeste instrumenter i strygerfamilien har skabt sig en unik lyd med et unikt repertoire.

Ligesom celloen og kontrabassen har meget tilfælles, har Kirstine Elise Pedersen og Mathæus Bech det også… De har begge oprindeligt studeret klassisk musik, og de har begge en stor kærlighed til den nordiske folkemusik. Det var i denne at de mødtes første gang, og den spiller en central rolle i deres måde at håndtere musikken på, som både klinger med mesterligheden fra klassisk musik og swinger med vitaliteten fra folkemusikken.

Repertoiret er originalt med inspiration fra både den klassiske musik og den nordiske folketone. En særlig passion for musikken af den ofte oversete og undervurderede komponist Rued Langgaard har også sat sit præg på duoen, der har arbejdet intensivt med at arrangere hans musik ned i dybden.

Video

Musik

Vores udgivelser kan købes på bandcamp eller findes på diverse streamingtjenester som Spotify osv.



Kontakt

Artist og management:

Mathæus Bech - mat.bech@gmail.com - (+45) 61668865